DSE afholder to job- og karrieremesser om året, henholdsvis DSE Messe Lyngby og DSE Messe Aalborg. DSE Messe Lyngby afholdes hvert forår, mens DSE Messe Aalborg afholdes hvert efterår. Næste DSE-messe i Aalborg er d. 10. og 11. oktober 2012, mens DSE Messe Lyngby næste gang bliver afholdt d. 28. og 29. marts 2012. Begge messer varer to dage og har normalt sammenlagt ca. 10.000 besøgende.
Virksomhedernes stande er bemandet onsdag fra klokken 10:00 til 17:00 (i Aalborg dog kun til 16:30) og torsdag fra klokken 10:00 til 16:00. Her har du mulighed for at snakke med virksomhedsrepræsentanter, for eksempel omkring projektmuligheder, praktik, studiejob eller måske en jobmulighed efter endt uddannelse – alt afhængig af hvilke behov du har netop nu.
Under messen vil der være opsat en jobbank med de jobopslag, som virksomhederne har ønsket at få udstillet. Finder du et opslag, som du er interesseret i, kan du på en tilhørende computer nemt printe jobopslaget og evt. tage det med til en samtale med virksomheden. Jobbankens placering kan ses af de kort, som findes rundt omkring på messeområdet.
Anbefal DSE Messe Lyngby på LinkedIn:
Anbefal DSE Messe Aalborg på LinkedIn: